Månedens Kystfluer August

DKK100.00

Månedens Kystfluer August fem fluer 100,-kr. Fri fragt.

3 på lager

Beskrivelse

Månedens Kystfluer August består af følgende fem fluer:

Fox Blue and Silver er en imitation af fiskeyngel. Ubelastet, men med en slank profil, der får den ned i de ønskede dybde, hvis man lader den ligge stille. Prøv også at fiske den med stangen i armhulen og hurtig indtagning med begge hænder. Variant af den klassiske Teal Blue and Silver, her med hårvinge.

Gedehams er til dage med god vind, men roligt vand i læ af skove og skrænter. Gedehamse kan være talrige over vandet på sådanne dage. En plage at være omgivet af, men guf for en sulten havørred. Fiskes på overfladen i små nøk med pauser.

Killer Bug er en nullermands flue til kræsne fisk. Ligner lidt af hvert fra tangskoven og kan redde dagen når de sommerfede havørreder bare svømmer rundt og småspiser lidt.

Craft Fur Shrimp Hvid er en rejeimitation der fremstår ret afdæmpet i vandet. Der er imidlertid god synlighed på grund af farve og størrelse og den er velegnet til uroligt og farvet vand.

Skumbille er endnu en tørflue til kysten. Når vinden blæser udover vandet, tager den uheldige insekter med og havørred elsker dem. Tørflue på kysten er underholdende og stærkt vanedannende. Fiskes i små og mellemstore nøk med pauser.

Husk at der er fri forsendelse på Månedens Kystfluer og det er muligt at abonnere uden binding. Så har du altid fluerne til årstidens fiskeri parat i æsken.

Bestil nu og modtag månedens fluer direkte med posten. Knæk og bræk.